onsdag den 11. september 2013

Portræt af Simon Spies



Navn:Simon Ove Christian Ogilvie Spies  
Født: 1. september 1921, Helsingør                       
Død: 16. april 1984, Rungsted
uddannelse: Københavns universitet
Ægtefælle: Janni Kjær
Forældre: Johan William Ogilvie Spies og Emma Spies


Simon Spies blev født i Helsingør i 1921. Familien var meget fattig, hans far var kunstmaler og moderen var kontorassistent. Kort tid efter han blev født, blev forældrene skilt, og det blev hans mor der stod for opdragelsen af Simon. Han blev blandt andet sendt i søndagsskole og KFUM.

Som 12-årig fik han et job i Helsingør biograf, hvor han solgte chokolade. Senere i livet havde han kortvarigt et cykeltaxifirma. Han fik det hurtigt op at køre, men han var lidt for doven til selv at lave noget, så i stedet for selv at tage slæbet kommanderede han rundt med sine medarbejdere. Det resulterede i at Cykeltaxifirmaet senere måtte lukke.

Simon Spies var en strålende begavelse, som på Københavns universitet opnåede at blive både cand.psych. og cand.polit. Blandt hans studiekammerater kan især nævnes hans gode ven Mogens Glistrup.

I 1956 startede han firmaet Spies Rejser, som med tiden blev meget stort og endte med at være landets største charterselskab. Han var en meget dygtig forretningsmand, som stiftede Spise Rejser og senere opkøbte flyselskabet Conair. I dag er Spies rejser en del af koncernen My Travel. Simon Spies er ofte blevet kaldt ”Danmarks rejsekonge”.

Simon Spies var gift 4 gange. I 1983 blev han gift for sidste gang med dengang kun 20-årige Janni Kjær, som ved hans død arvede hele hans formue og koncernen. Spies Rejsers storhedstid døde dog sammen med stifteren.

Simon Spies blev kun 62 år. Han ligger i dag begravet på Hørsholm Kirkegård.

 

Anmeldelse af Spies & Glistrup

 


                           

Historien om rejsekongen Simon Spies og politikeren Mogens Glistrup er baseret på virkelige hændelser.                                  

Filmen Spies og Glistrup er en film om et godt venskab mellem Simon Spies og Mogens Glistrup. Den handler om Simon Spies som var en dygtig forretningsmand med en ekstravagant livsstil, og om vennen Mogens Glistrup der var landsretssagfører og familiemenneske.

Mogens arbejdede for Simon i en årrække. Han arbejdede med regnskaber og var økonomirådgiver for Spies. På hver deres måde gik de imod janteloven ved at være nogle enere og være uden for fællesskabet, og de var ligeglade med hvad omverdenens dom og mening var.

Spies og Glistrup er en historie om to fantasters venskab og om deres op og nedture i livet. Jeg synes filmen er for meget med nøgne mennesker, fest og farver.

Filmen relaterer nok mest til den gruppe af personer der kan huske Spies og Glistrup, da de kan sætte sig mere ind i filmen, fordi de kender til deres rigtige liv og historie.

tirsdag den 3. september 2013

Film

Så er vi igang! I morgen onsdag D 4/9 skal jeg ind og se filmene Spies & Glistrup, det er en film om to af Danmarks mest farverige personligheder i perioden 1965-1984